ØRNTOFT Theis, Det er sjældent at sekunder + Arktisk kommando

Det er sjældent at sekunder ender ligesom de begyndte
det er sådan her jeg har det
nu har jeg det ikke sådan længere
nu glider et ukendt humør gennem min hjerne
nu forsvinder mine private koordinater i tågen
men det kan være det samme
før, efter
ansigter, insekter
forskelle er mig kun sproglige
nu stikker tandlægen sine hænder ned i min mund
ned og rode rundt med sølvbestikket
som var det juleaften i en kødædende plante
nu bliver jeg angst i biografens sorte boks
ud og slubre vand på toiletterne
ud og få styr på tropperne
fascismen bliver Europas endeligt, griner han
og sniffer en gang tåregas
lad os ære vore soldater hver gang det bliver nytår, siger jeg
og mærker tårerne presse sig på
honnør for soldaten der slår ihjel for mit land
honnør for afstumpet teenager med uren hud
nu begynder det at regne, nu stopper det med at regne igen
nu trækker jeg vejret og holder det inde, som om det var mit
jeg er nordiske nerver viklet ind i tigerøkonomier
jeg er luftrør og spiserør stukket ned i minder
og så ud og stavre rundt på landskaberne
ud og opleve spændende ting
tænke kritisk, feste indtil morgen
og tak til arme og ben for at gøre det muligt
tak til rigsadvokaten der voldtog min mormor
så der kom lidt jura i min dna
tak til trafikulykker, medicin og tab, små tab
uden jer ville jeg ikke være den jeg er
en sekssporet trafik af bakterier og traumer
til og fra dette sindssyge minut

Digte 2014